Kobolt er et skinnende stålgråt metal, relativt hårdt og sprødt, ferromagnetisk og ligner jern og nikkel i hårdhed, trækstyrke, mekaniske egenskaber, termodynamiske egenskaber og elektrokemisk opførsel.Magnetismen forsvinder, når den opvarmes til 1150℃.Det fine metalliske koboltpulver fremstillet ved hydrogenreduktionsprocessen kan spontant antændes til koboltoxid i luften.Oxidation sker ved høje temperaturer.Ved opvarmning reagerer kobolt voldsomt med ilt, svovl, klor, brom osv. og danner tilsvarende forbindelser.Cobalt er opløseligt i fortyndede syrer og passiveres i rygende salpetersyre ved at danne en oxidfilm.Cobalt ætses langsomt af flussyre, ammoniak og natriumhydroxid.Kobolt er et vigtigt råmateriale til fremstilling af varmebestandige legeringer, hårde legeringer, anti-korrosionslegeringer, magnetiske legeringer og forskellige koboltsalte.Kobolt er et amfotert metal.

Kobolts fysiske og kemiske egenskaber bestemmer, at det er et vigtigt råmateriale til fremstilling af varmebestandige legeringer, cementeret carbid, anti-korrosionslegeringer, magnetiske legeringer og forskellige koboltsalte.Koboltbaseret legeret eller koboltholdigt legeret stål bruges som vinger, skovlhjul, ledninger, jetmotorer, raketmotorer, missilkomponenter og forskellige varmebestandige komponenter med høj belastning i kemisk udstyr og vigtige metalmaterialer i atomenergiindustrien.Kobolt som bindemiddel i pulvermetallurgi kan sikre, at hårdmetal har en vis sejhed.Magnetiske legeringer er uundværlige materialer i moderne elektroniske og elektromekaniske industrier, der bruges til at fremstille forskellige komponenter af akustisk, optisk, elektrisk og magnetisk udstyr.Kobolt er også en vigtig bestanddel af permanente magnetiske legeringer.I den kemiske industri bruges kobolt ud over superlegeringer og anti-korrosionslegeringer, men også til farvet glas, pigmenter, emalje og katalysatorer, tørremiddel og så videre.Derudover har koboltforbruget den højeste vækstrate i batterisektoren.

Metallet kobolt bruges hovedsageligt til fremstilling af legeringer.Koboltbaseret legering er en generel betegnelse for en eller flere legeringer lavet af kobolt og krom, wolfram, jern og nikkel.Værktøjsstålet, der indeholder en vis mængde kobolt, kan forbedre stålets slidstyrke og skæreydelse markant.Starlite-carbid, der indeholder mere end 50% kobolt, vil ikke miste sin oprindelige hårdhed, selvom det opvarmes til 1000°C, og nu er denne carbid blevet det vigtigste materiale, der bruges mellem guldholdige skæreværktøjer og aluminium.I dette materiale kombinerer kobolt andre metalcarbidkorn i legeringssammensætningen, så legeringen har højere sejhed og reducerer følsomheden over for stød.Denne legering er smeltet og svejset på overfladen af ​​delene, hvilket kan øge delenes levetid med 3 til 7 gange.De mest udbredte legeringer inden for rumfartsteknologi er nikkel-baserede legeringer, og kobolt-baserede legeringer kan også bruges, men "styrkemekanismen" af de to legeringer er forskellig.Styrken af ​​nikkelbaserede legeringer indeholdende titanium og aluminium er høj på grund af dannelsen af ​​et fasehærdningsmiddel sammensat af NiAl(Ti), når driftstemperaturen er høj, overføres fasehærdningsmiddelpartiklerne til den faste opløsning, hvorefter legering mister hurtigt styrke.Varmebestandigheden af ​​koboltbaserede legeringer skyldes dannelsen af ​​ildfaste karbider, som ikke er lette at omdanne til faste opløsninger, og diffusionsaktiviteten er lille.Når temperaturen er over 1038 ° C, vises fordelene ved kobolt-baserede legeringer fuldt ud.Til højeffektive højtemperaturmotorer er koboltbaserede legeringer det helt rigtige.